Om WEBm2

Om WEBm2

PRÆSENTATION

WEBm2 - udtales Web kvadratmeter! Vi er Danmarks første 100% digitale online mæglerfirma og blev stiftet helt tilbage i 2006. Vi har handlet mere end 1.000 ejendomme rundt om i landet - og de er ALLE blevet solgt uden en fysisk butik og via internettet. Dette gør vi STADIG hver dag hele året rundt 24/7.

HISTORIE

WEBm2 bliver stiftet i 2006 af Michael Rasmussen, Mads Grove og Thomas Reinholdt. Gruppen blev dermed sammensat af kompetente personer med hver deres ekspertise, Michael var uddannet ejendomsmægler og havde arbejdet med dette gennem 20 år, Mads havede en master indenfor marketing og havde arbejdet i mediebureau i mere end 20 år. Thomas var oprindelig handels- og korrespondent uddannet men arbejdede med softwareudvikling og online marketing siden 1999 med speciale indenfor SEO og Google AdWords. Teamet var sat og planen var klar - handel med fast ejendom skulle digitaliseres og WEBm2 blev skabt med vision om at skabe et 100% online og digitalt ejendomsmæglerfirma.

VISION

Det skal være trygt og sikkert at handle med boliger – også online og digitalt.

Det skal være nemt og ligetil.

Det skal digitaliseres og automatiseres så det bliver omkostningseffektivt og scalerbart.

Det skal være tilgængeligt 24/7

VÆRDIER

Hos WEm2 arbejder vi med 4 kerneværdier. Det gør vi for at vise, hvordan vi som virksomheden ønsker at fremstå og blive opfattet samt give vores gode højt værdsatte medarbejdere og professionelle samarbejdspartnere en opfattelse af, hvor vi som virksomhed vil hen, og i hvilken retning vi dagligt arbejder.

  1. Innovation og kreativitet
  2. Tillid og kundefokus
  3. Professionalisme og respekt
  4. Bæredygtighed

Innovation og kreativitet

Siden 2006 har innovation været i fokus. Vi har transformeret og digitaliseret hele vores mæglervirksomhed. Forretningsgange, guides og interne uddannelser har alle haft fokus rettet mod det digitale og den online virkelighed vi som virksomhed og branche befandt os i. Vores kunder var jo pludselig forsvundet fra de butikker vi sad i og vores medarbejdere ville hellere arbejde hjemmefra og ønskede ikke at bemande butikkerne når der alligevel ingen kunder kom (udover dem vi selv inviterede derned – typisk for at underskrive et dokument).

Hele vores vidensbank og erfaring i forhold til måden vi solgte boligerne på var, og stadig er, under forandring. Vi har udskiftet de gamle avis- og lokalannoncering med nye, billigere og mere målrettede annoncer på nettet. Denne tilgang og ikke mindst dedikation til at have 100% fokus på internettet har givet os en markant fordel i forhold til de kollegaer som stadig bruger ressourcer herpå.

Digital og helhedsorienteret markedsføring er en disciplin som vi i dag besidder og som vi ligeledes er certificeret indenfor. Så ønsker du at sælge din bolig effektivt og målrettet så skal du prøve os!

Tillid og kundefokus

Som en landsdækkende online virksomhed er det særligt vigtigt at have fokus på tillid og vores kunder. Vi oplever jævnligt internettet bliver brugt af personer og virksomheder der alene har til formål at snyde og bedrage. De har megen lidt eller slet ingen kundeservice og de er svære at komme i kontakt med. WEBm2 har eksisteret siden 2006 og herudover kan du altid få et møde med os på en af vores lokationer i din region eller hjemme hos dig.

Vi er en online og digitalvirksomhed fordi det giver mest mening og fordi det også er her vores kunder og dine kunder befinder sig.

Professionalisme og respekt

Hos WEBm2 har alle vores medarbejdere erfaring og uddannelse der matcher deres ansvarsområde. Når en bolig kommer til salg, sidder et dygtigt team af sagsbehandlere og opretter din bolig samt indhenter alle relevante dokumenter til brug for din bolighandel. Sælgerne og konsulenterne har ligeledes erfaring med køb og salg af boliger og her er erfaring med kundekontakt mere relevant hos os end det ”sorte bælte” i f.eks. finansiering. Vi handler med kunder og til kunder og derfor skal netop dette være i fokus. Specialister i finansiering, jura eller den rigtige markedsføring sidder altid klar til at assisterer hvor behovet opstår. De er hos os online og/eller centralt placeret.

Vores købere og sælgere skal kunne være trygge når de møder en repræsentant fra WEBm2. Vi vil møde dem online eller fysisk med respekt og ydmyghed i forhold til den opgave de ønsker løst og de kan altid forvente en professionel behandling og service hos os.

Bæredygtighed

Vi ønsker som virksomhed at tage et ansvar for det klimaaftryk der afsættes når vi handler en bolig.

Da vi som udgangspunkt er en online ejendomsmæglervirksomhed, er vi 100% neutrale i forhold til en fysisk butik. Vores dokumenter er digitaliserede og vi bruger således ingen papir. Vores personale kan vælge at arbejde hjemmefra og skal således ikke transporterer sig selv frem og tilbage mellem arbejde og bopæl. Underskrifter på dokumenter er digitaliseret og foregår med MItId. Vi har ikke noget affald eller affaldspapir og vi anvender ingen energi til kopimaskiner og udstillingslokaler/vinduesudstillinger. Sidst men ikke mindst er vi i gang med at udskifte alle vores biler til 100% elbiler. Vi forsøger i øjeblikket at indføre der i de 3 største byer alene anvendes cykler til vores fremvisninger.

Vi glæder os til at møde dig og hjælpe dig med din næste ejendomshandel.